Englænderklubben Bornholm

Vedtægter for Englænderklubben Bornholm.




§1. Navn og hjemsted.
Klubbens navn er Englænderklubben Bornholm
Klubben har hjemsted i Bornholms Regionskommune.


§2. Formål.
Klubbens formål er at fremme interessen for – og kendskabet til engelske motorcykler.
Gennem kammeratligt samvær, værkstedsaktiviteter, fælleds køreture, at fremme og styrke interessen for motorcyklismen.
Gennem klubbens organ at publicere nyheder af interesse for medlemmerne.
Gennem det årlige træf, som afholdes i perioden mellem 1. maj til 31. september at fremme
kontakten og sammenholdet til øvrige klubber med Engelske branded motorcykler.

§3. Medlemmer.
For at blive optaget i klubben skal man være i besiddelse af en engelsk branded motorcykel, enten kørende eller under opbygning.
Optagelse tilbydes endvidere en person som har adgang til-, eller rådighed over en engelsk branded motorcykel.
Vil man optages som medlem i Englænderklubben Bornholm, skal bestyrelsen godkende ansøger. Når kontingentet derefter er betalt, er medlemmet optaget som fuldgyldigt medlem.
Medlemmer opfordres til jævnligt at deltage i klubbens arrangementer. Om nødvendigt skal de hjælpe til ved træf, stævner, stumpemarkeder eller ture som organiseres af Englænderklubben Bornholm og varsles i god tid. Ved arrangementer kan der på Englænderklubben Bornholms opfordring forekomme frivillig medhjælp som ikke nødvendigvis er medlem af Englænderklubben.
Klubbens logo og navn må ikke figurere som rygmærke.
Æresmedlemskab gives til en person, som er medlem af klubben og som har ydet en ekstraordinær og værdifuld indsats for klubben.
Et medlem der gennem sin optræden el. ling. modarbejder foreningens interesser kan ekskluderes efter forud truffen beslutning af en ordinær generalforsamling.

§4. Generalforsamling.
Generalforsamling er klubbens højeste myndighed.
Generalforsamlingen afholdes en gang om året i februar måned.
Enhver generalforsamling indkaldes med mindst 3 ugers varsel.
Forslag til generalforsamling skal skriftlig være klubbens bestyrelse i hænde senest 10 dage før varslet generalforsamling.
Ændringer af klubbens vedtægter kan kun vedtages, når mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer ved generalforsamlingen stemmer derfor.
Afstemningen skal ske skriftligt, såfremt blot en af de fremmødte fordre dette.
Et hvert medlem har adgang til generalforsamlingen og har ret til at få oret, der kan kun afgives 1 stemme pr. fremmødt medlem.
På Englænderklubben Bornholms ordinære generalforsamling skal dagsordenen som minimum indeholde følgende:

1. Valg af dirigent samt 2 stemmetællere.
2. Formandens beretning.
3. fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4. Valg / genvalg af medlemmer og til bestyrelsen. Valg af bestyrelsessuppleant og bilagskontrollant.
5. Indkomne forslag.
6. Fastsættelse af kontingent.
7. Eventuelt.


§5. Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når en enig bestyrelse, eller mindst 1/3 del af klubbens medlemmer skriftligt begærer den med angivelse af forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen.


§6. Bestyrelsen.
Klubben ledes af en bestyrelse på 5, valgt blandt klubbens medlemmer, bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen, og består af formand, næstformand, kasserer, sekretær og et menigt bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsen konstituerer sig selv.
Ved stemmelighed er formandens stemme gældende.
Derudover vælges også 1 bestyrelsessuppleant og en bilagskontrollant.
Bestyrelsen er på valg, således at der på lige årstal vælges 3 bestyrelsesmedlemmer og i ulige årstal vælges 2 bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsessuppleant og bilagskontrollanten er på valg hvert år.
Kasserer hæfter kun for den formue der er i klubben.
Bestyrelsen kan ikke pådrage Englænderklubben Bornholm videregående gælds-, eller kriditforpligtigelser, ligesom klubbens midler ikke kan udlånes. Udgiftsbilag påtegnes af kasserer eller formanden.
Klubbens interesser varetages af bestyrelsen, der dog ikke kan forpligte medlemmerne eller klubben økonomisk, ud over det fastsatte årlige kontingent.
Bestyrelsen holder møde så ofte som formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer finder det ønskeligt.
Det er bestyrelsen der udnævner et evt. æresmedlem, som herefter fritages for kontingent.

§7. Kontingent.
Kontingentet foreslås af bestyrelsen for et år ad gangen og vedtages på den årlige generalforsamling.
Kontingentet kan tegnes som personkontingent der dækker 1 medlemskab på en adresse, eller et husstandskontingent der dækker 2 medlemskaber på samme adresse.
Kontingent betales forud en gang årligt, senest den 31. januar i indeværende år.
Beløbet indbetales på klubbens Bankkonto eller til kasserer personligt.
Såfremt årskontingentet ikke er klubben i hænde senest den 31. januar i indeværende år, opnås ikke stemmeret ved den årlige generalforsamling.
For medlemmer der ikke har betalt det årlige kontingent i indeværende år slettes disse pr. 1. juli af klubbens medlemskab.
Ved udmeldelse eller eksklusion af klubben, kan der ikke ske tilbagebetaling af kontingent.
Der tilkommer ikke tidligere medlemmer nogen andel af klubbens midler.



§8. Regnskab.
Klubbens regnskab er fra 1/1 til 31/12.
Kassere fører kassebog over klubbens indtægter og udgifter.
Klubbens midler indsættes på klubbens bank konto.
Bestyrelsen eller bilagskontrollanten kan til enhver tid forlange klubbens regnskab udleveret.
Alle bilag underskrives af kasserer eller formanden.


§9. Klubbens opløsning.
Klubben kan kun opløses på en generalforsamling. Afgørelsen skal træffes på samme måde som vedtægtsændringer. Såfremt klubben opløses, skal klubbens evt. overskydende midler overdrages til Teknisk Samling.





Rønne den 24. februar 2022.


 Click to select the Text Element.